Et stort tillykke til Sønderborg Varme, som nu har rundet en imponerende milepæl: 10.000 installerede Redan fjernvarmeunits i deres forsyningsområde.
Dette er resultatet af et tæt og succesfuldt samarbejde, der strækker sig over mere end 30 år.
Det hele begyndte med vores driftssikre TD units, som i dag udgør omkring to tredjedele af de installerede enheder. For cirka 15 år siden, da kravene om vejrkompensering blev introduceret, blev vores avancerede Se- og VXe units en naturlig del af løsningen.
Et partnerskab bygget på optimering
Nøglen til det langvarige og succesfulde partnerskab er en løbende optimering af løsningerne. Gennem en tæt dialog, hvor Sønderborg Varmes driftserfaringer, Redan’s produktudvikling og forbrugernes behov mødes, sikrer vi i fællesskab de bedste og mest effektive fjernvarmeløsninger.
Denne tætte dialog gjorde også Sønderborg Varme til en vigtig sparringspartner i optimeringen af den velkendte Redan Akva Lux II Se unit.
Med værdifulde, praksisnære input fra Sønderborg Varmes eksperter blev resultatet den nye Akva Lux SP unit. Denne unit er designet med et optimeret og servicevenligt layout, der har færre rørbøjninger og en fleksibel bestykning, hvilket gør den endnu lettere at montere og servicere. Den enklere rørføring sikrer desuden et lavere tryktab, og et reduceret forbrug af stålrør og messing mindsker miljøbelastningen i form af lavere CO2-udledning.
“Samarbejdet med Sønderborg Varme strækker sig over mange år og har været præget af fælles udvikling og en tæt dialog. Sammen har vi løbende videreudviklet units, der er tilpasset til de aktuelle krav og behov, som ikke alene skaber værdi for Sønderborg Varme, men som også har været med til at styrket Redans produktportefølje markant.” siger Bo Holm Sørensen, General Manager for Redan.
For at understøtte den lave fremløbstemperatur fra værket leveres Akva Lux SP unitten med en speciel U-HEX veksler, der er ideel til lavtemperaturdrift.
Kernen i styringen er en Danfoss ECL310 vejrkompensator, som i samspil med Leanheat Monitor muliggør fjernovervågning, styring og optimering af anlægget centralt.
Attraktive fordele for forbrugerne
Den store volumen på over 10.000 unitter har gjort det muligt for Sønderborg Varme at tilbyde deres forbrugere yderst attraktive serviceabonnementer.
For et årligt beløb på mellem 200-600 kr., afhængigt af unittypen, får kunderne en populær serviceaftale, der dækker frie udkald og udskiftning af komponenter. Servicen varetages af Sønderborg Varmes egne dygtige servicemontører, hvilket sikrer en høj kvalitet og tryghed for forbrugerne.
”At vi nu har rundet 10.000 installerede fjernvarmeunits, er et vigtigt resultat af et mangeårigt og tæt samarbejde med Redan. For os handler det ikke kun om antal, men om at kunne tilbyde vores forbrugere driftssikre, energieffektive og servicevenlige løsninger, som skaber tryghed i varmeforsyningen i hverdagen,” siger Jan Due Kristensen, kunde- og forsyningschef i Sønderborg Varme.
Hos Sønderborg Varme blev milepælen fejret med kage fredag den 20. marts.
Vi glæder os over det fantastiske samarbejde og ser frem til at fortsætte det i mange år endnu.
Sign up til Redans nyhedsbrev og få alle de vigtigste nyheder direkte ind i din indbakke. Så er du altid opdateret omkring nye produkter, kommende events, prislister m.m.